Asakusa

sensojiAsakusa ligger i den nordlige del af Tokyo tæt på Ueno. Området er specielt kendt for de forskellige templer der ligger i området og for shoppinggaderne Nakamise og Shin-Nakamise hvor der findes souvenirbutikker og en del restauranter og man kan købe lokale specialiteter. Prøv fx sesamis eller melonpan/meronpan (melonbrød).

Det meste kendte tempel er det buddhistiske tempel Sensoji.

Området er ikke så stort, så man kan sagtens besøge hele området til fods. Derudover ligger der flere turistattraktioner i gåafstand. Mod øst kan man finde fx Tokyo Skytree (man kan også tage Tobu Isesaki Line, som kører direkte), Sumida Park som ligger lige ved Sumida floden er et godt sted til at se kirsebærtræerne når de blomstrer og Asahi øltårnet med den gyldne flamme (eller gyldne lort) ovenpå. Det er også muligt at gå mod vest til Kappabashi Street hvor der sælges alt muligt til restauranter og i samme retning ligger Ueno.

Hvis man er heldig at være i Tokyo midt i maj, er Sanja Matsuri en kæmpe oplevelse og noget man absolut bør deltage i.

Transport til Asakusa

Det er muligt at komme til Asakusa med Ginza Subway Line, Asakusa Subway Line, Tsukuba Express og Tobu Railways. Derudover kan man også komme dertil med Tokyo Water Bus.

 

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *